Købsaftale advokat

Købsaftalen

Købsaftalens parter

En aftale mellem en køber og en sælger om en fast ejendom er dybest set en helt almindelig aftale, der reguleres af reglerne i aftaleloven.

Aftalegrundlaget i en ejendomshandel vil dog i de fleste tilfælde centrere sig om købsaftalen, der typisk udarbejdes af den ejendomsmægler, der har ejendommen til salg.

Det er i lagt de fleste tilfælde ejendomsmæglerne, der på vegne af sælger, udarbejder købsaftalen. Det er derfor heller ikke ualmindeligt, at købsaftalen er skrevet sælgervenligt og tilgodeser sælger frem for køber. Som køber bør man derfor altid kontakt en boligadvokat, der kan hjælpe med at kontrollere købsaftalens indhold.

Indhold

Helt grundlæggende er formålet med en købsaftale at fastlægge en række forhold omkring handlen herunder f.eks. købesummen, tidspunktet for overtagelsen samt de individuelle vilkår, der er aftalt mellem den pågældende køber og sælger. Selvom ingen købsaftaler er ens, vil rammen for dem typisk være den standardkøbsaftale, som er udarbejdet af Dansk Ejendomsmæglerforening og efterfølgende tilpasset af en ejendomsmægler.

Ved underskrift på købsaftalen accepterer køber og sælger dennes indhold, og de er således bundet af handlen. Det er derfor især vigtigt for køberen at være opmærksom på, at ejendomsmægleren er forpligtet til udelukkende at varetage sælgers interesser og at det dermed er en rigtig god idé – om ikke en nødvendighed – at få sin egen rådgiver til at gennemgå købsaftalen.

Virkeligheden i de større danske byer er dog, at der er rift om boligerne og at man kan være nødsaget til underskrive en købsaftale for at være sikker på at få drømmeboligen. I denne situation behøver man dog ikke at gå på kompromis med den sikkerhed, der ligger i at få gennemgået købsaftalen af sin egen rådgiver. Hvis du husker at få indsat et advokatforbehold i købsaftalen, kan din advokat få lejlighed til at gennemgå købsaftalen og hvis ikke advokaten kan godkende handlen, kan du træde tilbage fra den uden omkostninger.

Hvis du vil vide mere om, hvordan et advokatforbehold skal formuleres og hvad der i øvrigt gælder af krav, kan du læse mere om det lige her.