Løb

Løb og godt humør

Når man har travlt på jobbet, er en halv times løb en bedre investering end en times overarbejde. Også af den grund forsøger jeg at holde gang i løbeskoene – både privat og i firmaregi. Jeg tænker bedst, når jeg bevæger mig. Kender du det? Jeg er typen, der traver op og ned af kontorgangen, mens jeg taler i telefon. Og når jeg løber kommer der ekstra gang i hjerneaktiviteten – det skaber overblik og er særdeles effektivt, når sagerne bliver komplicerede.

2017 har også været en god sæson med mange gode løbeture i Risskoven med firmaet, hvor vi bl.a. har deltaget i Aarhus City Halvmarathon, DHL og Beringsstafetten i Horsens.